|
Hvem er ægte Heltinder? Heltindeprisen 2010
Morgendagens Heltinder uddeler hvert år to Heltindepriser, som står for vores hyldest, støtte og beundring.
Heltindepriserne blev i år for første gang uddelt som en iværksætterheltindepris og en lederkvinder/bestyrelsesheltinde pris.
Vinderen af iværksætterheltindeprisen var Luna Hvid, Lunaheadwear aps.
Årets heltinde hjælper kræftramte Artikel af Katrine Krebs, Lindegaards.com
I hele uge 47 er der landet over arrangementer i iværksætternes tegn, og i dag hædrer Morgendagens Heltinder en kvindelig iværksætter. Det sker klokken 15 til Entrepreneur Of The Year i Bella Center.
Designer Luna Hvid vinder i dag prisen som Årets Iværksætterheltinde. Med design af hovedbeklædning til kræftpatienter uden hår har hun skabt en iværksættersucces, og rollemodellen opfordrer andre kvinder til også at komme i gang.
- Det ligger i os kvinder at gå med livrem og seler. Derfor når vi ofte at tænke for meget og handle for lidt. Desuden er vi ikke så gode til lobbyarbejde og netværk, som mændene. Men vi er ved at komme efter det, siger vinderen, der i dag lever godt af sin webshop Luna Headwear og er på vej til at indtage det amerikanske marked.
Ud over Luna Hvid var søstrene Bolette og Louise Blædel indstillet til prisen for deres multifunktionelle børnemøbler bObles, samt Laura Ricks, der sælger legetøj på i webshoppen Den Gamle Skole. Begge virksomheder vækster og har flere ansatte. Luna Hvid nyder dog fortsat kun at være sig selv på trods af sin succes.
- Det er designet, der har min interesse; ikke at være arbejdsgiver. Jeg har efterhånden opbygget et godt produktionsapparat, så jeg kan imødekomme efterspørgslen, og jeg har skiftet fra I/S til ApS, så der ikke er økonomisk risiko, nu jeg indtager større markeder. Markedsføring har jeg aldrig benyttet mig af. Kvinder taler sammen, og det er sådan, mit produkt er blevet kendt, fortæller Luna Hvid.
Alligevel sætter den 46-årige designer pris på prisen. Det er nemlig med til både at gøre hendes design kendt og at sætte spot på kvindelige iværksættere.
Bestyrelses Heltinde Prisen blev vundet af STINA BOSSE - TRYG
Årets Heltinde - Bestyrelses Heltindepris • hun er super netværker • hun er medlem af en eller flere bestyrelser eller sidder på en lederpost • hun repræsenterer det visionære og Heltindernes mangfoldighed • hun tager initiativ og brænder for det, hun gør
Stine Bosse vandt årets bestyrelses-heltindepris for sit mod og drive for at vise vejen for andre kvinder. Hun er en stærk personlighed, der har fokus på kommunikation og mennesket i hendes måde at lede på. Hun sætter billede på kvinder i toperhvervslivet og siger som titlen på den seneste bog om hende - "Det handler om at turde"...
Årets Heltindepriser blev uddelt i uge 47.
|