Søg  

Kalender - Fyn
2. sep. 10   Network010
5. okt. 10   Heltindemøde - Hvad er din plan?
17. nov. 10   Heltindemøde for fynboere
 
 
Møderne arrangeres af drivergruppen på Fyn.

Læs mere om driverne her

Kvinder til tops!
Netværks og opmærksomhedsskabende event for kvindelige kandidater til by- og regionsråd.

Lørdag d. 7. nov. kl. 14-16, Musikbiblioteket, Amfipladsen 6 – indgang fra Brandts torv, Odense

Kvinder til tops!
Kære kvindelige kandidat og andre partipolitisk aktive kvinder!

Kvinderådet inviterer alle kvindelige kandidater til de forestående valg til to timers gratis valg- event med oplæg, indlæg, netværking og ballonopstigning i stor stil. Pressen inviteres.

Kom og mød andre kvinder, der ligesom du selv tør og vil være med til at tegne det kommunal- og regionspolitiske Danmark. Vi skal være mange, så det skaber genlyd, så vi kan skabe store netværk og så pressen får lyst til at komme.

Vi puster heliumballoner op i alle partiers farver/logo, der ved arrangementets afslutning bliver sendt til tops. Så vil du have, at også dit partis balloner går til tops så meld dig til og slip dem fri.

Program (kl. 14-16)


  • MF Helle Sjelle, ligestillings- og udenrigsordfører (Kons.) og tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation, fortæller om hvad der fik hende til først at vælge kommunalpolitik og senere folketinget, samt om de kvindenetværk hun har været og er en del af. MF Julie Rademacher, ligestillingsordfører (S) taler om, hvad der som ung kvinde fik hende til at ville politik, hvad er godt, hvad er hårdt og netværks betydning for hende.


  • Der netværkes det bedste vi har lært


  • Stand-up komiker Mette Frobenius stiller til sidst skarpt på udfordringerne i valget og sender alle ud i kampen med et kærligt spark bagi.


  • Til sidst stor ballonopsending på Brandts torv. Det er vigtigt vi er mange så pressen kan få gode billeder. Jeres partiorganisationer er blevet bedt om at sende balloner, har i selv nogle allerede oppustede med helium må i meget gerne medbringe dem. Jo flere jo bedre – både balloner og kvinder.



Deltagelse er gratis for kvindelige kandidater. Vi byder på snack og energibarer. Albani giver valgkamps øl: blålys til de borgerlige, rødhætte øl til de røde og alm. øl til alle andre.

Tilmelding til Kvinderådet på 3312 8087, eller kvr@kvinderaad.dk. Først til mølle princippet gælder (dog med hensyn til at alle partier er repræsenteret), da der kun er et begrænset antal pladser Hiv fat i andre kvindelige kandidater fra din kommune og få en dag ud af det.

Kampagnen er støttet af Kvindernes Bygnings fond.

Kvinderådet er en over 100 år gammel paraply organisation, vi arbejder kønspolitisk og ikke partipolitisk. Næsten 50 organisationer og foreninger er medlemmer heriblandt Enhedslistens Kvindeudvalg, det Konservative Folkepartis Centrale Kvindeudvalg, det Radikale Venstres ligeretsudvalg, SFs ligestillingsudvalg, Socialdemokraternes ligestillingsnetværk og Venstre.



Morgendagens Heltinder - tlf: 70 26 15 36 - Postadresse: Rådhuspladsen 16 - 1550 København V - Kontakt