Hvorfor oprette en bestyrelse eller Advisoryboard?

Skrevet af Karen Boa, Mandag, 4 april, 2011 - 20:50

Det viser sig, at de virksomheder der har en ledelse bestående af
flere forskellige kompetencer overlever bedre end
enkeltmandsvirksomheder.

Hvorfor det?

Er enkeltmandsfirmaet ikke godt nok?

NEJ, siger statistikken. Der er langt flere virksomheder der klarer sig godt
og har positiv fremgang, hvor der er en ledelse bestående af en
bestyrelse eller et advisoryboard.

Det skyldes i mine øjne flere ting:

1. Der er fokus på balance mellem indtjening og udgifter, når man som enkeltmandsvirksomhed har nogen at stå til ansvar for.

2.
Når man har været igang nogle år, mister man momentum og driver lige så
stillle ind i en daglig trummerum, hvor man gør som man "plejer", det
virker jo.

3. Hvis man ikke bliver udfordret, får inspiration og
bliver punket for resultater undervejs, kan man let løbe ind i
"tilfredserne", hvor der ikke sker vækst på bundlinien eller sker
udvikling af de resultater man skaber.

- men man kan jo altid
vælge selv, hvad man ønsker for sig selv. Lykken behøver ikke
nødvendigvis at være et stort firma med ansatte og/eller stor
indtjening. Men i denne artikel tager jeg udgangspunkt i, at vi skal skabe
vækst for at blive bedre til at håndtere kriser og nedgangstider. Det
kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Hvad kan bestyrelsen gøre for mig?
Når man stifter en bestyrelse er der flere ting man skal tænke over.
Hvem vil jeg gerne have med? Hvad skal de der kommer ind i bestyrelsen
kunne? Hvilke områder af forretningens ledelse ønsker jeg at de skal
være med til tage hånd om? Er jeg selv klar til at give slip på en del
af ledelsen og samtidig få kritik af det, jeg kan og gør? Er jeg klar
til at arbejde med mig selv og min ledelsesstil?

Vigtige
spørgsmål, der viser om du overhovedet er klar til at tage skridtet til
en proffesionalisering af din virksomhed. Tro mig, du kan ikke gøre alt
selv til 100% perfektion, derfor er det guld værd at have nogen, der kan
hjælpe dig og som kan give dig et spark bagi, når det er nødvendigt. Og
det kommer ALTID på det sværeste tidspunkt, men kan være forskellen på
succes og fiasko.

Bestyrelse eller Advisoryboard?
Det er vigtigt at skelne mellem bestyrelse og advisoryboard, der er nemlig meget stor forskel.
En bestyrelse er en ansvarlig enhed, der driver virksomheden og som har
en økonomisk binding til virksomheden, selvom ingen nødvendigvis har
skudt penge ind i virksomheden. Overfor myndighederne har en bestyrelse
pligter og ansvar, der er beskrevet i aktie- og selskabsloven. Det har
et advisoryboard ikke på samme måde, her er det alene en rådgivende
funktion, som ikke er ansvarlig overfor de beslutninger der bliver taget
i virksomheden.  Man kan derfor uden ansvar deltage i et advisoryboard,
mens at man som bestyrelsesmedlem er økonomisk ansvarlig - det gælder
også selvom det er en frivillig og ulønnet bestyrelse. Dvs. at deltager
du i feks. skolebestyrelsen, er du økonomisk ansvarlig for skolens økonomi.
Det er der mange der ikke ved.

Nå, men tilbage til din virksomhed
Selvom du er dygtig fagligt, er det ikke sikkert du er det
adminsitrativteller på områderne salgs- og markedsføring, regnskab, jura
mv. Ved at lave et par simple analyser af din virksomhed, finder du ud
af hvilke områder du er svagest på, og kan få sat specifikt ind med
ekstra kompetencer. Dem kommer jeg tilbage til sidst i artiklen.

Refleksion
er den altafgørende aktivitet, her får du mulighed for at gennemtænke
din forretningsplan og dine regnskabstal kan være basis for en analyse
af, hvad du har opnået og hvor du vil hen med din virksomhed.Ved at
skulle forklare andre det, opnår du en indsigt om virksomheden, du
ellers ikke ville have fået - og du får svaret på de spørgsmål som du
ikke selv ville stille. Refleksioner, der kan være med til at udvikle
både dig og din virksomhed.
Men hvis du skal opnå de resultater du ønsker dig, er det vigtigt hele
tiden at have hjertet med i de ting du gør - særligt hvis du vælger at
stifte en bestyrelse eller advisoryboard. Du vil blive udfordret støttet
og får viden du kan bruge til at lære mere. Du skal også vide hvilken
vej du vil gå og hvordan du vil gøre det - men det kan advisoryboardet
eller bestyrelsen også hjælpe dig med.

En af nøglerne til succes med en bestyrelse eller advisoryboard er at kritik er en gave til at opnå ny viden, der kan skabe positiv forandring!

Så går vi igang med arbejdet 
Når man har stiftet en bestyrelse starter man en rejse ind i det
ukendte. Som leder har du pligt til at holde bestyrelsens underrettet
med de ting der sker, sende regnskabstal, (husk at bestyrelsen er
ansvarlige for virksomhedens økonomi). Du er også forpligtet til at
rette de ting, der er uhensigtsmæssige og som bestyrelsen bestemmer skal
være anderledes.

Der er mange måder at opdele bestyrelsens
kompetencer på, du behøver ikke nødvendigvis selv at være formand,
faktisk er det bedre at du får en formand, som sparringspartner. Af
andre kompetencer kan du vælge en der har fokus på økonomi, der således
kan hjælpe dig med økonomi og regnskab samt budgetter/forecast, en
salgs/markedsføringfunktion, der sparrer netop her osv.

Der findes nogle retningslinier, som sætter en plan op for,
hvordan og hvornår man gør hvad, så man når alle pligter og
ansvarsområder igennem i løbet af et år.
F.eks. skal økonomien gennemgås hver gang, strategier skal revideres
mindst een gang om året (de er arbejdsredskaber!), forretningsplanen og
-grundlaget skal revideres årligt, samt det skal være klart, hvilke
værdier vi bygger på og hvordan vi vil nå vores mål.
Hvor tit i holder møder er op til dig og dine folk, men man anbefaler
mindst 4 gange årligt. Resten af tiden holder man kontakt via email
eller telefonmøder.
Ensretning på værdier og fokus er vigtigt så man ikke arbejder i flere retninger.

Forberedelse
er vanvittig vigtigt, hvis du vil skabe succes. Du skal hele tiden være
på forkant med dét som bestyrelsen arbejder med, så er du klar til
succes og fremgang.

OG så lige en vigtig ting - tegn en bestyrelsesansvarsforsikring, det er ikke særligt dyrt, men så er du og bestyrelsen sikret mod de allerværste fadæser, hvis uheldet er ude.

 

Jeg lovede dig nogle værktøjer
Et af de værktøjer jeg selv har stor glæde af, er ganske simpelt. På min
computer har jeg Keynotes, der er Mac´s udgave af microsofts Excel
regneark. Her kan jeg lave et diagram på mine analyser af mine
kompetencer, mine resultater og mine mål. Når jeg har givet dem
karakterer fra 1 til 10, indsætter jeg tallene i en tabel og beder
computeren om at lave et cirkeldiagram/lagkagediagram på tallene. Så kan
jeg se udviklingen fra sidste gang jeg lavede analysen til nu. Jeg kan
se, hvor jeg er svagest og hvor jeg skal have hjælp - ganske simpelt og
meget anvendeligt.

På startvaekst.dk finder man et hav af nyttige værktøjer, lige fra forretningsplaner til guides. Se mere her

 

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker uddybninger, er du velkommen til at skrive til mig her.

Læs også under fanen Lej en bestyrelse, her finder du mere om
bestyrelsesarbejde. Vi holder desuden oplysende møder om netop
bestyrelsesarbejde med jævne mellemrum og har stiftet en gruppe af
kvinder, der ønsker at være advisoryboard for hinanden, skriv til sekretariatet, hvis du vil vide mere...

 

God fornøjelse

Karen Boa

 

 

 

 

 

Iværksætterhuset
Iværksætterhuset
v. Niels Brock

Elsk dit hjerte

Mindstairs

Talenfulde kvinder.dk