Søg  

• Heltindeprisen 2008
Årets Heltindepriser gik til Bodil og Michelle!
Heltinderne kårede både en intern og en ekstern Årets Heltinde til GF 2006. Der var stor enighed blandt heltinderne om at det er Bodil Nyboe Andersen, der skulle have den eksterne heltindepris. Med 60 % af stemmerne, må der siges at stå respekt i heltindecirkler, om den tidligere Nationalbankdirektør og nuværende præsident for Dansk Røde Kors.


Den interne heltindepris gik til Michelle Hviid, initiativtager til integrations-projektet 'Vigtigt', kendt fra tv-udsendelserne 'Michelles Mission'. Michelle opnåede den ære også at være den heltinde der var indstillet til prisen af flest heltinder i netværket. Michelle fik 27,1 % af stemmerne. Nummer 2 i afstemningen, med 23,6 % af stemmerne, var makkerparret Hanne Wick og Karen Mardahl. Hanne og Karen er sammen med Sussi Bianco de drivende kræfter i det store arbejde med at producere vores nye heltinde hjemmeside.

"Du har forenet faglighed og køn..."
Bodil Nyboe Andersen fik overrakt heltindeprisen 29. april på Suhr Seminarium i København. Prisen blev overrakt af netværkets tidligere formand, Annemette Undén.

Annemette Undén sagde i sin takketale følgende:
”Vi hylder Bodil for at hun har gjort det der skal til, for at nå sit mål!
Du har formået at bruge din integritet til at opnå det du ville. Du har forenet faglighed og køn uden at gå kompromis med nogen af delene.”

Blandt de medlemmer af Morgendagens Heltinder, der indstillede Bodil Nyboe Andersen til prisen, lød argumenterne:
Bodil skal være Årets Eksterne Heltinde fordi:
- Hun har en integritet der er unik
- Hun er sej, fordi hun er lykkedes på en lidt mere stille måde
- Hun træder frem som kvinde, men uden at lade kønnet være afgørende
- Hun har en meget høj etik, og har formået at være vedholdende i sin funktion
- Hun har fået indflydelse uden at have brug for at skilte med det

Stridbar heltinde
Bodil Nyboe Andersen takkede for prisen som Årets Heltinde 2006 med følgende ord:
”Først blev jeg overrasket over at få prisen, men så kom jeg i tanke om at den oldnordiske betydning af navnet Bodil er ’stridbar heltinde’, så på den måde passede det jo fint!” lød det til de forsamlede heltinders store morskab.
Bodil Nyboe Andersen fortsatte: ”Jeg har det egentlig lidt svært med at være udnævnt til heltinde og rollemodel. Jeg har jo bare passet job og familie som alle andre. Man skal have den dagsorden, jobbet handler om, uanset køn. Jeg har den holdning, at man skal passe på med personfiksering på virksomheder, da det jo er institutionen og ikke personen, det handler om. Jeg er glad for prisen, men har ikke en afklaret holdning til det at være rollemodel. Hvis jeg er rollemodel er det fint, men det må I om!” Lød Bodil’s beskedne kommentar.

Michelle's stjerner står godt
Michelle Hviid var i Portugal på tidspunktet for prisoverrækkelsen, men ved meddelelsen om at hun var blevet udnævnt, sendte hun en mail med disse ord:

Kære alle i super heltinder.
Tusinde tak for den fornemme pris Årets Heltinde.
Fornem fordi jer, som har foreslået mig som Årets Heltinde, er de super skønne iværksættere, jer som lever drømme ud, jer som gør en forskel hver dag. De stærker kvinder, som lever livet fuldt ud. Tænk, at i peger på mig... TAK!!!!
Jeg blev helt rørt da Julie Pi ringede til mig.. Jeg var "desværre" på ferie i Portugal.. Gid jeg kunne være 2 steder på en gang.
Ville rigtig gerne have været med i lørdags..

Tak alle i skønne kvinder.

Nu vil jeg haste videre... Tra la la jeg skal giftes i næste uge. - Mine stjerner står åbenbart godt :-)

Glade kærlige hilsener
Michelle


Heltindepriserne er i år glaskunst fremstillet af heltinde Micha Maria Karlslund.
Læs mere om Micha her
Bodil Nyboe Andersen kvitterede for sin heltindepris med ordene:
” Er den af Micha Maria Karlslund? Jeg synes rigtig godt om hendes glas!”
Morgendagens Heltinder - tlf: 70 26 15 36 - Postadresse: Rådhuspladsen 16 - 1550 København V - Kontakt