• Kom i gang lån til den nye virksomhed

    Skrevet af Heltinder, ons, 14/09/2011 - 08:35

    Kom-i-gang-lån

    Information fra VÆKSTFONDEN

    Kom-i-gang-lån er en kombineret
    lånegaranti- og rådgivningsordning til dig, der ønsker at etablere en ny
    virksomhed, eller som har en virksomhed, hvis CVR-nummer er mindre end
    tre år gammelt.

    Formålet med Kom-i-gang-lån er at gøre endnu
    flere iværksættere i stand til at opnå finansiering i et pengeinstitut.
    Som iværksætter kan du derfor låne op til 1 mio. kr., hvor staten via
    Vækstfonden yder en garanti på 75 pct. af lånet. Samtidig får du tilbud
    om rådgivning i virksomhedsstart. Du betaler en engangspræmie på 3 pct.
    af lånets hovedstol, men ikke nogen løbende præmie for garantien.

    Vækstfonden
    har indtil videre indgået aftaler med en række pengeinstitutter, der
    tilbyder Kom-i-gang-lån som led i deres finansieringstilbud til
    iværksættere. Det er pengeinstituttet alene, der tager stilling til din
    forretningsplan og bevilger lånene. Du kan få Kom-i-gang-lån ved at henvende dig i et af disse pengeinstitutter.

    Tags: Økonomi

Tilbage til blog oversigten

Iværksætterhuset
Iværksætterhuset
v. Niels Brock

Elsk dit hjerte

Mindstairs

Talenfulde kvinder.dk