|
Lene Skyttegaard, mentor inden for ledelse
|
|
Mit navn er Lene Skyttegaard, og jeg har fået den ære at blive udnævnt som mentor inden for ledelse med fokus på
· Forretningsplan · Strategi · Lederrollen · Ansættelser · Medarbejderudvikling · Værdier & kultur
Der er 1000 måder at arbejde med forretningsplaner, strategi, ansættelser mv. Den ene måde kan være lige så rigtig som den anden, afhængig af hvad der er formålet, hvem man er som person, og hvordan ens verdensbillede er.
For mig er brugsværdien det afgørende, uanset om vi arbejder med MUS-samtaler eller strategi. For eksempel kan en strategi sagtens være skrevet på plancher i kort punktform – hovedsagen er, at den giver værdi. Det afhænger i høj grad af, hvor virksomheden befinder sig i sin livscyklus, hvad arbejdet skal anvendes til og hvilke ressourcer, der er til stede. Det som virkelig bidrager til at flytte en virksomhed, er de tanker, som ligger bag arbejdet. Hermed mener jeg, at det er let nok at skrive virksomhedens værdier på hjemmesiden, men det flytter først virksomheden, når man begynder at tænke igennem, hvad værdierne betyder i relation til kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere, produkter mv.
Jeg arbejder i dag som managementkonsulent hos Hansen Toft A/S, hvor jeg hjælper virksomhedsledere med forretningsudvikling gennem rekruttering, lederudvikling, coaching, samt strategiudvikling. Min baggrund er flere års erfaring med international salg og markedsføring samt en HD(afsætning). Den erfaring har jeg kombineret med en uddannelse som Cand. Psych., hvor fokus ligger på de bløde værdier, og jeg har derudover arbejdet 3 år som HR Manager.
Jeg er medlem af Morgendagens Heltinder, fordi jeg gerne vil have et erhvervsorienteret netværk, og da jeg til daglig bevæger mig i mandsdomineret verden, var valget af netværk ikke svært. Jeg er gift og har 2 dejlige piger på 5 og 2 ½ år.
Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål inden for ovenstående emner. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du SKAL gøre, men jeg kan fortælle dig, hvad du KAN gøre og måske udfordre den måde, du tænker på.
På genhør Lene Skyttegaard
|