Månedens Heltinde september 2011 - Hanne Bang

Skrevet af Sekretariat, Tirsdag, 13 september, 2011 - 11:08

Heltinde gennem flere år Hanne Bang, der er kunster og underviser fortæller...

Hvordan vil du præsentere dig selv?
Jeg har 2 beskæftigelser der hænger sammen: Hanne Bang
Jeg er udøvende kunstner, der hele tiden forsøger at udvikle mig og udfordre mig selv og finde nye grænser med kunsten.
Derudover har jeg de sidst 12 år undervist i maleri på små hold i mit atelier i Hillerød.
Mine kursister, der er meget forskellige steder i deres kunstneriske udvikling, kommer både som nybegyndere, nogle der er godt i gang, men ønsker inspiration til at komme videre og udøvende kunstnere, der søger at få deres værker på de censurerede udstillinger.

Hvad arbejder du for/med og hvorfor?
Mit eget kunstneriske virke har fået en mere og mere samfundspolitiske drejning.
En faktor, jeg synes er væsentlig i en verden, hvor der efterhånden ikke er grænser for hvad mennesker er i stand til at ignorerer – selv om det foregår i deres egen baghave.

Når jeg underviser i maleri er en af de væsentligst faktorer for mig at hjælpe den enkelte med at finde ind til deres eget udtryk. Jeg tager udgangspunkt i den enkelte, og giver sparring det sted, hvor den enkelte er i sin kunstneriske udvikling.
Der er selvfølgelig nogle grundlæggende ting som skal på plads; farvelære og forskellige redskaber og teknikker men den individuelle sparring er mindst lige så vigtigt.

Det er vigtigt for mig at der er en god stemning /atmosfære i undervisningslokalet, for det er svært at give slip og udfordre sig selv hvis man ikke er tryg og føler sig godt tilpas. Jeg udfordrer selvfølgelig også og stiller opgaver, der kan få den enkelte til at rykke sig - men det ene fungerer ikke uden det andet.

Hvad har gjort at du vil arbejde med netop dét?
Imit eget virke som kunstner og underviser har jeg, efter at have zappet meget rundt, endeligt fundet en måde at udtrykke mig på, noget jeg kunne lide, et sted hvor jeg finder en tilfredshed.

Undervisningsdelen kom helt af sig selv. Jeg havde engang en frisør der, efter hun havde
set hvad jeg malede, spurgte om jeg kunne lære hende og et par veninder at male. Jeg tog udfordringen op og siden har det bare vokset. Nu har jeg både weekendhold, sommerkurser og en trofaste gruppe, der er kommet fast gennem mange år.

Hvilke udfordringer har du haft?
Som billedkunstner har man hele tiden udfordringer og skal hele tiden
udfordre sig selv. Jeg er jo min egen arbejdsgiver, der er ikke nogen der ringer efter mig, hvis jeg ikke stiller på arbejde. Det kan være svært hele tiden at stille sig selv nye opgaver, men min erfaring er at den eneste måde at gøre det på, er ved at gøre det - også de dage det er svært.

Hvordan har du overkommet de sværeste udfordringer du stod overfor?
Generelt synes jeg et godt netværk er uundværligt. Det kan være andre
kunstner-venner, som man kan snakke med om de blokeringer, der måtte opstå. Det kan også være et ”skarpt” øje udefra, der gør at jeg kommer videre.

Hvad er dine ønsker og mål for fremtiden?
Jeg ønsker, at jeg hele tiden må være i udvikling, både som kunstner og som underviser og at jeg bliver ved med at brænde for det jeg laver.
På det større plan ønsker jeg at verdens goder var bedre fordelt. Og at alle krige måtte ophøre.

Dine bedste tips og ideer
Jeg vil gerne komme med et helt konkret tip til hvordan man kan komme i gang hvis man står foran det hvide lærred, hvordan man kan lave en god bund i acrylmaling.

Jeg siger KAN fordi regel nr . 1 er; der er ikke nogen evig gyldig måde at gøre tingene på. Hav gerne en retning eller en vision for, hvor du vil hen med dit maleri. Altså et udgangspunkt for slutresultatet. Det er ok hvis maleriet skifter retning undervejs.
Begynd med de farver du ved, du ikke vil ende op med. Vil du ende lyst op, så læg mørke farver i bunden.
I de første mange lag kan du arbejde ukontrolleret og behøver ikke tænke specielt meget på farven .
Vent til hvert lag er tørt før du går videre.
Bryd farverne ned igen, mellem hvert lag, med en tynd næsten tør hvid maling. Så farven bare skimtes igennem.
Farve igen – hvid igen osv.
Forsæt mange lag, i hvert fald en 5-6 lag.
Bunden er alfa omega.
Det er først når lærredet er godt mættet, at du begynder at arbejde mere målrettet med den farveholdning og det motiv som skal være slutresultatet.
Man kan godt arbejde ukontrolleret og intuitivt med farverne og motivet et stykke af vejen men på et tidspunkt må man lade styringen sætte ind og have en retning/et ønsket slutresultat.

God fornøjelse.

Fakta:

Navn Hanne Bang

Kontakt via webadresser

Kursus: Hannebang-art.dk - hvor du kan læse om kurserne, undervisningen, teampainting og mere

Kunstneren: Hannebang.com - hvor du kan se Hannes kunst og hvor du finder hendes værker

 

Iværksætterhuset
Iværksætterhuset
v. Niels Brock

Elsk dit hjerte

Mindstairs

Talenfulde kvinder.dk