
|
 |
 |

|
Mailinglisterne - det daglige netværk
Mailinglisterne er stedet, hvor Heltinderne mødes virtuelt til daglig. Her netværker vi og udvikler os selv og hinanden ved at dele vores viden, kontakter, begejstring, synspunkter og successer. På malinglisterne får du flere hundrede nye "kolleger" at sparre med i det daglige.
|
|
Heltindernes mailingliste giver mig sparring, gode kontakter og inspiration til driften af mine virksomheder.
Det giver stor styrke at have et bredt netværk, og i denne uge er det konkrete udbytte at jeg: - har fået kontakt til en journalist, som vil skrive en artikel om Trendy & Handy - har indledt samarbejde med en dygtig grafisk designer - er blevet udnævnt til rollemodel for Dansk Industris projekt Kvinder i Vækst |
|
Siden jeg har været tilmeldt listerne (i MH) har min indbox ikke været den samme! Der tikker mails ind i en lind strøm fra en stor skare kvinder, som jeg oftest ikke kender – men det føles umiskendeligt sådan! Via maillisterne får jeg hurtig hjælp på alskens spørgsmål, idéer og inspiration til cases og historier. Og jeg har mulighed for selv at bidrage med hjælp, hvor og hvornår jeg kan. Det er skønt at have en virtuel kollega-gruppe, som man kan åbne op for når der er tid og behov for det i en hverdag, hvor jeg arbejder på ene hånd.
|
|
For mig er det at få daglige impulser på listerne som at få en dugfrisk avis ind ad døren hver dag, der er masser af tilbud i form af aktuel viden om hvad der sker rundt omkring, udfordrende og provokerende debatter, lyst til at række hånden ud og blive meget synlig i lederfora og erhvervslivet, og private emner der skaber balance i livet.
Det svarer til at ugeblade, aviser og karrieremagasiner samles i et og så krydret med masser af hjælpsomhed, mangfoldige holdninger og stor lyst til vækst og indbyrdes dynamik.....FANTASTISK!
|
|
Når nogen spørger mig, hvad jeg får ud af at være Heltinde, svarer jeg med 3 K'er: Kontakter, Kolleger i mit énmandsfirma og Kundskaber. De sidste 2 får jeg primært via de mailinglister, der for mig er en vigtig del af at være Heltinde. Via listerne hjælper, støtter og inspirerer Heltinderne hinanden. |
Anne Mette Rasmussen ( www.moving-art.dk) hentede Heltindernes hjælp og fik opbakning til sit projekt med kataloget ”Gæstelærere 2008- 2009.”
"Så blev det min tur til at skrive en rigtig JUBELMAIL......Og så er det, jeg gerne vil sige TAK til jer Heltinder. TAK fordi I er mine kollegaer! Fordi jeres spørgsmål om stort og småt har været med til at løfte mig videre ... fordi jeg hele tiden ku’ se, at jeg ikke var alene! Det gav opbakning, ny luft og mod til at kunne, ville, turde og gøre. "
Mailen indeholder desuden meget praktisk vidensdeling om online-kataloger, et godt trykkeri og forsendelse af små tunge pakker. Samt generel vidensdeling i seks punkter om hvad projektet har lært hende - her pkt. 1 og 5:
"1. Ting tager tid! Vær tålmodig, hold fast i din ide ... men vær også parat til at tilpasse, justere og følge flowet."
"5. Vær åben! Et menneske kan give dig en ide, du måske ikke kan bruge her & nu – men som viser sig at være en uvurderlig åbning senere."
|
|
Mere om mailinglisterne
Der er seks forskellige malinglister, Heltinder kan deltage på. Vi anbefaler alle at deltage på Alleheltinder. Derudover vælger man frit hvilke lister man vil være med på - dog er Aktiv-listen forbeholdt drivere, fredagsbarsværtinder osv. 1) Alleheltinder - den faglige sparring for selvstændige, ledere og ansatte 2) Iværksætterkvinder - faglig sparring mellem iværksættere, suppleret af virtuelle mentorer 3) Lederkvinder - faglig liste med debat og artikler om ledelse 4) Bazar - den virtuelle "kaffemaskine" 5) Tilbud - hvor vi giver hinanden tilbud på varer og ydelser 6) Aktiv - for driverne Hvis du vil meldes til en eller flere af listerne, så log ind på Medlemsområdet og find linket " Tilmeld mailingliste" (under punktet " Mailinglister"). |
|
 |
 |
|